Hvorfor hyler høreapparater?

Folk, der har høreapparater ved, at høreapparater fra tid til anden hyler. Det samme gør sig også gældende for telefoner, hvis man taler for tæt på radioen. Denne artikel vil komme nærmere ind på, hvorfor dette er tilfældet.

Det, at høreapparatet hyler, kaldes feedback. Feedback i høreapparatet opstår, når lyd, der er på vej ind i din øregang, bevæger sig ud af dit øre frem for at blive opfanget af høreapparatets mikrofon igen. Dette fører til, at lyden bliver forstærket endnu engang, hvilket får høreapparatet til at hyle.

Hvad får høreapparatet til at hyle?

Af det nedenstående kan du se en række årsager til, hvorfor høreapparatet hyler:

Dårlig tilpasning: Ligesom resten af kroppen ændrer dine ører sig gennem tiden, og de kan endda ændre form. Hvis dette sker, kan ørepropperne komme til at sidde løst, hvorved høreapparatet ikke sidder helt tæt, hvilket får lyden til at bevæge sig væk fra øret og ind i høreapparatet igen. Dette skaber feedback. Derfor kan dette problem afhjælpes med nye ørepropper, der er tilpasset dine ører.

Lydstyrken er for høj: Hvis du skruer for højt op for lyden i høreapparatet, slipper lyden ud for derefter at gå i høreapparatets mikrofon igen, hvilket som nævnt resulterer i denne feedback.

For meget ørevoks: Dine høreapparater hjælper dig med at sende lyd ind i dine øregange, hvilket ikke er muligt, hvis øregangen er blokeret pga. for meget ørevoks. Dette får altså lyden til at bevæge sig tilbage ind i høreapparatet, hvilket også resulterer i feedback.